Staging the Audience: The Sidney Front The Sidney Front var en teater-/performancegruppe der optrådte på Roskilde Festival i 1989. Min hukommelse siger 1990 eller 91, men kilder på nettet holder fast i 89 :-). Gruppen kom fra Australien, og eksisterede fra 1986 til 1993.
På internettet findes der ikke særlig mange informationer om teater-/performancegruppen: – En enkelt artikel på Wikipedia, – en lille præsentation til en af deres forestillinger på YouTube, – og så er der tilsyneladende produceret en dobbelt-DVD, der (måske stadig?) sælges for ca 11-1200 danske kroner(!)
På Roskilde Festival optrådte de med forestillingen “The Burnt Wedding”. Der var en brud, en brudgom, en præst, en journalist og adskillige gæster til brylluppet. Som jeg husker det bevægede ensemblet sig synkront i 3 tempi: slowmotion, normalt tempo og meget hurtigt. Det gav en interaktion med publikum på festivalens stræder, der var så morsom. Deres grotesk overdrevne cinema-noir-agtige udklædning og sminkning gjorde, at de klart skilte sig ud! Det var et grotesk bryllup!
De fotos jeg tog, indgik senere i en anden udstillingssammenhæng jeg var en del af, og derfor er de delvis overmalede – af mig :-). Og det er de kopier jeg har. Jeg kan desværre ikke finde negativerne 🙁
City that care forgot CD fra 2008 Dr. John & The lower 911
Dr John (1941-2019) stammede fra New Orleans, og det er en utrolig vred samling sange på denne CD. Sange der handler om det svigt som byen New Orleans – og byens befolkning – blev udsat for, efter Katrina. Korruptionen, grådigheden, griskheden, inkompetancen hos bystyret, inkompetencen hos styret i staten Louisiana og den svigtende amerikanske regering.
TV-serien Treme binder en sløjfe for mig på Dr. John!
Jeg stødte første gang på ham i 1968 hos en gymnasieven der var mere ved muffen end jeg var. Han havde råd til at købe en LP der hed “Gris, gris”, og af en eller anden grund var den i mange år – i min erindring – koblet sammen med King Crimson (engelsk prog-rock-band). Vi hørte “Gris, gris”, forstod ikke en skid af hvad de sange handlede om, men vi kunne høre en puls, en tradition, der swingede – og så gik den LP i glemmebogen i mange år.
Iko, Iko, Iko, Iko Unday Jackomo feeno ah na nay Jackomo feena nay My spy boy told your spy boy Sitting on the Bayou (Iko Iko)
I 1998 arbejdede jeg med musikproduktion på en af Roskilde Festivals scener – Rød Scene. Og da Dr. John blev programsat på vores scene, anskaffede jeg mig hans nyeste CD – Anutha Zone. Og da jeg alligevel var i gang, købte jeg “Goin back to New Orleans” og “In the right place” hos min daværende musikpusher i St. Kongensgade, Kbh. Jeg forstod stadigvæk ikke hvad han sang, men musikalsk. Wow! Og det var dejlig varm, funky, bluesy musik. Man fik lyst til at danse.
Tourmanageren bad om, at vi skaffede et adgangspas til en saxofonist, der skulle optræde med et andet orkester, på en anden af festivalens scener, for Dr. John og saxofonisten gavde aftalt, at han skulle jamme med på Rød Scene! Musikere havde kun bagsceneadgang til den scene de skulle optræde på. Så selvfølgelig udstedte vi et ekstra adgangspas.
Dr. John viste sig at være en lille mand. Lapset klædt. Velklædt. Sort spadserestok med sølvhåndtag – han havde helt åbenlyst dårligt knæ, trapperne op til sceneområdet bekom ham ikke vel! Med hat – borsalino-typen, med et smukt kulørt spraglet hattebånd. Og nogle smykker jeg – i min uvidenhed – syntes var lidt voodoo-agtige. Ind på svcenen, ned på klaverstolen, og så kørte det. De spillede sindssygt godt – indenfor deres tradition. Dr. Johns sange. – Og saxofonisten? Han spillede som om han aldrig havde lavet andet, end at spille hos Dr. John! (Dr. John på Rød Scene fredag 26. juni 1998 kilde: setlist.fm).
Han optrådte flere gange i Danmark i nullerne og tierne. Bl. a. Roskilde Festival i 2015. Men jeg fangede ham aldrig igen.
Dr. John – The Night(Nite)-tripper har stadig sit eget website. Eller, hans arvinger driver fortsat websitet. Websitet har en fuldstændig kronologisk diskografi af udgivelserne med Dr. John. Stort plus.
Og selvfølgelig dukker Dr. John op på lydsporet til TV-serien “Treme” sammen med masser af andre funky New Orleans-musikere.
