BLOG

Autocamper 2021

Vi fandt en anden udlejer for dette års autocampertur:
IMC Motorclub i Flensborg.

Og hvor vi sidste år – lidt tilfældigt – landede på en klassisk model med alkove hen over førerhuset, gik vi ned i størrelse og lejede det de på tysk ofte kalder en “kassettewagen”. Det er ofte en Fiat Ducato, hos os var det en Citroen, der var ombygget til autocamper af det tyske firma Pösll. En autocamper med plads til to sovende, men med sikkerhedsseler til, at vi kunne være 4 når vi kørte i bilen.

Rimeligt pris-niveau. Ca 10.000 kr for 14 dage. I Sverige ville det have været + 50%, og i Danmark ville det have været + 100%. God udlejnings-service hos IMC Motorclub. De har mange danske kunder, og derfor kørte al betaling over deres danske bankforbindelse. Helt retlinet kontrakt, med klar forventningsafstemninger mellem lejer og udlejer. Og så taler de (også) dansk 🙂

Vi lejede køkkenudstyr + bord hos dem (vi havde selv stole med), og den “køkkenpakke” var lige skrabet nok. Der var fx ikke noget skærebræt.

Undervejs fik i et problem: vandpumpen gik i udu. Efter at have skiftet sikring 2 gange, røg pumpen helt, og vi kunne – efter telefonisk kontakt til IMC – bare køre på (et hvilket som helst) værksted, og få den skiftet. Vi havde kun 3 døgn tilbage af ferien, og da vi kunne regne ud at det ville tage en hel dag, valgte vi at lade være med at få det repareret. Irriterende oplevelse – men “shit happens”.

Begge illustrationer taget fra IMCs hjemmeside.

Cykling – Bikepacking. Top 5

Illustrationerne er lånt fra bikepacking.com

Vi kender det. Enten fordi vi selv har oplevet det, eller fordi vi har set det “hjule” forbi. Den tunge eller lette turcykel til asfaltvejene & campingpladsen, med klassiske traditionelle cykeltasker på bagagebæreren bagpå, og med sovepose, liggeunderlag og telt på toppen. Måske med et Trangia-sæt bundet oven på det hele! Og lidt mindre tasker på en bagagebærer foran, plus en styrtaske med plasticlomme til kortet.

Men cyklerne forandrer sig. Mountainbikes, gravelbikes. Cykler der også kan køre på spor/tracks, stier, klipper og markveje. Cykler der kan komme ud i den noget vildere natur. Og det forandrer måden at rejse på, og dermed et behov for nye måder at udstyre cyklen på. Uanset om du vil køre op til Polarcirklen og tilbage igen, eller du vil på weekendtur til et shelter på Sjællands Odde.

Kan cykeltaskerne få en anden form? Hvor kan soveposen være? Overnatning i bivuak? I shelter? Vand? Mad? Navigation? Strøm?
Det findes der en del gode websteder der fortæller om:

Hvilke tasker kan man bruge?
Websitet backpacking.com er engelsksproget. De har lavet en taske-guide. Hvor kan man starte? Guiden er opdelt i 3 niveauer: rimelig pris, dyrere og dyrest:
Guide to backpacking bags

Omtaler & anmeldelser af “Gear”/grej
Og det samme website har over nogle år opsamlet anmeldelser af alt muligt udstyr. Pedaler, sko, telte, bagagebærere, osv., osv. Det er meget nørdet, og der er overvældende meget forskelligt grej!
Bikepacking gear

Fra ildlandet til ishavet
Jeg er en stor tilhænger af de små ture. De cykelture der kan passes ind i en almindelig hverdag. Men jeg er (selvfølgelig) dybt fascineret af mennesker der går “all in” og fx. laver en tur der varer 20 måneder! Det har Marie og Kenneth gjort: Fra det sydligste Sydamerika til Alaska på to MountainBikes.
Og de har lavet en introduktion til Bikepacking.
Intro til bikepacking
På deres website/blog kan du selvfølgelig også læse om deres rejse …

biking.dk
Et citat fra websitets egen præsentation af hvem de er, finder du nedenfor. Det er et website der præsenterer, tester og beskriver rigtig mange vinkler på bikepacking og gravelbikes. Lidt svingende i kvaliteten, men meget informativt og underholdende!
“Vi er et team af cykelnørder der gerne vil bidrage med historier om det vi brænder for. Vores site er drevet gennem vores passion for cykling og vores historier handler om det vi elsker at cykle og nørde med. Med den vinkel håber vi at skabe et fællesskab med jer derude, der deler samme tilgang til cykling.
Vi modtager ikke betaling for det vi laver. Udstyr vi tester får vi af og til lov til at beholde, alt andet sendes retur. Vi reklamerer ikke for nogen eller noget, medmindre det er tagget “reklame”.”
Bikings.dk

Ud i naturen
Danmarks guide til oplevelser i naturen.
“Udinaturen.dk er et samarbejde mellem en række kommuner, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og KL.
Ud i naturen
Og Naturstyrelsens website om overnatning i den danske natur
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/overnatning/


Det var de 5 bedste. Og så er der de andre …

MTBX
Et online magasin om MTB-cykling der mener, at have skrevet den komplette guide til bikepacking!
https://mtbx.dk/bikepacking.html

Bikester: Guide til bikepacking
En cykelwebshop der har lavet en guide …
https://www.bikester.dk/guide-til-bikepacking/1012.html

Nordisk friluftskompagni
Et firma der sælger rejser og oplevelser, har lavet en intro
https://nordiskfriluftskompani.dk/bikepacking-og-turcykling/

The Sidney Front

Staging the Audience: The Sidney Front
The Sidney Front var en teater-/performancegruppe der optrådte på Roskilde Festival i 1989. Min hukommelse siger 1990 eller 91, men kilder på nettet holder fast i 89 :-). Gruppen kom fra Australien, og eksisterede fra 1986 til 1993.

På internettet findes der ikke særlig mange informationer om teater-/performancegruppen:
– En enkelt artikel på Wikipedia,
– en lille præsentation til en af deres forestillinger på YouTube,
– og så er der tilsyneladende produceret en dobbelt-DVD, der (måske stadig?) sælges for ca 11-1200 danske kroner(!)

På Roskilde Festival optrådte de med forestillingen “The Burnt Wedding”. Der var en brud, en brudgom, en præst, en journalist og adskillige gæster til brylluppet. Som jeg husker det bevægede ensemblet sig synkront i 3 tempi: slowmotion, normalt tempo og meget hurtigt. Det gav en interaktion med publikum på festivalens stræder, der var så morsom. Deres grotesk overdrevne cinema-noir-agtige udklædning og sminkning gjorde, at de klart skilte sig ud! Det var et grotesk bryllup!

De fotos jeg tog, indgik senere i en anden udstillingssammenhæng jeg var en del af, og derfor er de delvis overmalede – af mig :-). Og det er de kopier jeg har. Jeg kan desværre ikke finde negativerne 🙁

Cykling – læg en rute

Garmin 800 (og senere modeller)

Viser dig fart, stigningsprocent, kørt distance, gennemsnitsfart, klokken, temperatur, kort og meget mere.
Men den er ikke god at planlægge en rute på, og kortet er meget småt. Med mit gamle og slidte syn kniber det med at se kortet i en fornuftig størrelse. Men alt andet er Garmins cykelcomputer fremragende til!

Nordisk korthandel

Når jeg planlægger skal jeg – bl.a. – bruge et fysisk kort! Det giver overblik.
Nordisk Korthandel udgiver en serie cykelkort over hele Danmark i 1:100.000. Kortene er udarbejdet af Jens Erik Larsen fra “De Frie Fugle”.
Fremragende analoge kort at planlægge efter, og køre efter. Et sæt består af et kort og en lille booklet med gennemgang af 10-11 turforslag. Svagheden som praktisk brugsgenstand er velkendt: det er papir, og det skal foldes, og det skal holdes nogenlunde tørt.

De nationale cykelruter i Danmark

… er indtegnet i ovennævnte cykelkort fra Nordisk Korthandel. Men de findes også i digital form – lige til at downloade. Det bedste sted jeg har fundet til download, er “Denmarkbybike”:

denmarkbybike.dk

– har samlet de officielle dansk cykelruter i en meget fin oversigt. Region for region, og til slut for hele Danmark (de nationale cykelruter). Og det rigtig gode er, at hvis du finder en rute du gerne vil bruge, så klikker du på den, og så åbner den sig i Naviki.

Naviki

Naviki er en en app der forvandler din smartphone – eller iPad/tablet – til et glimrende navigationsudstyr til cykelturen. Både den daglige cykeltur, og turene på MTB, racer og turcykel.
App’en fåes både i Google Play og Apples App-store

Naviki er gratis, men med tilkøb i app’en.
Jeg har alt i alt købt for ca. 200 kr.:

  • et offline-kort over Europa,
  • aktiviteter og ruter (så jeg kan planlægge op til 20 ruter),
  • ruter for racercykler (så jeg kan holde mig på asfalt ;-)),
  • navigation sving for sving (navigationspile på skærmen og taleinstruktioner (hvis du fx bruger en øresnegl).

Når du har indstillet Naviki til at du kører på cykel, får du vist dit kort-udsnit med alle former for cykelveje markeret.
Når du vælger at du gerne vil køre fra A til B, lægger Naviki en rute der udnytter cykelstier, cykelruter og cykelegnede veje. Hvis du ikke har markeret andet, tager programmet som udgangspunkt, at du har en almindelig cykel, der også kan tåle at køre på stier, grusveje og lignende.

Ruter i Naviki kan med stor fordel planlægges på din iPad/tablet eller din pc. Ruten gemmer du på “Mit Naviki”, hvorefter du kan åbne den på din smartphone.
Naviki kan også “tracke” en rute du kører.

Hvis du vil udenfor Danmarks grænser på cykel, så kan du bruge Naviki’s Europa-kort. Men der findes selvfølgelig også cykelruter i andre lande, og de er bundet sammen i et netværk af europæiske cykelruter. Se …

De europæiske cykelruter

EuroVelo – The European cycle route network
15 cykelruter på kryds og tværs gennem hele Europa. Fra toppen af Sverige til sydspidsen af Portugal. Fra det vestlige Spanien til Sortehavet.
Ambitionerne fejler ikke noget.
Spændende website. Jeg kan ikke undgå at få gode rejseideer.

Andre ressourcer:

De bedste apps til landevejscykling

Websitet Vores Puls har lavet en gennemgang af gode apps til landevejscykling.

TopoGps

Som det ligger i navnet, er det topografiske kort der er digitaliseret. Som mange af os kender det fra landskabskort i analog form: Høj detailleringsgrad – fx. højdegengivelse, naturtyper, vandløb, søer, veje, jernbaner, bygninger m.m. Informationer som jeg helt klart savner i de “normale” kort på en smartphone.
App’en er gratis.
Og du køber de kort du har brug for i app’en. Fx. Sverige for 29 kr.

Cykelture i Danmark

“Cykelture i Danmark” af Jesper Pørksen og Helle Midtgaard. Forlaget Legind – 2. udg. 2020
Alle cykelruter der er beskrevet i bogen, kan downloades til Naviki.


Et hvilket som helst lokalt turistbureau udgiver cykelkort, der bringer cyklisten rundt til nogle af de højdepunkter i lokalområdet, som turistbureauet formoder har interesse.
Her er det brochurer fra Vordingborg.

Cykling – vedligehold af grejet

De færreste af os har muligheden for, at komme i sidemandsoplæring hos en cykelkyndig. Og dog. Er du med i en cykelklub, så er der ofte rigtig meget at lære af andre motions-cyklister. Og videns-ud-deling plejer det ikke at skorte på 😉

Og så er der Apps, Youtube og websider (og en enkelt håndbog).
Informative artikler og do-it-yourself-videoer. Det er ofte en guldgrube.

APPs:

Cykelreparation
En dansk app der fåes til de gængse styresystemer.
App’en har instruktioner ift. racercykler og MTB’s.
Dvs åbne gear, fælgbremser, skivebremser, hjul, krank, kæde m. m.
Gode instruktive still-fotos med løsninger på de mest almindeligt forekommende problemer.
Gode tips til indstilling af cyklen.
Og prisen på 17 kr er absolut overkommelig.

Bikerepair
Engelsksproget (formodentlig amerikansk). Bygget op på samme måde som ovennævnte danske app. Glimrende still-fotos og forklaringer m.m.

Pris ca 35 kr.

Bike Maintenance
Engelsksproget. Britisk. Videoer til alle gennemgåede udfordringer, og meget grundige tekstinstruktioner. Supergodt.
Pris ca 35 kr.


YOUTUBE:

Kan især bruges til at finde løsninger på specifikke problemer.
Et eksempel:
Vi havde anskaffet en cykel med hjul af mærket “DT Swiss”. Jeg ville gerne tage geartandhjulene på baghjulet af, og få mulighed for at smøre kassettehylsteret (den dims der gør at du kan køre i frihjul på din cykel med udvendigt gear).
Hjul-fabrikken havde lagt dokumentation ud på YouTube. Med 10 min gennemgang af hvad jeg skulle gøre 🙂 :-).
Se eksemplet her.

Og enhver kan jo lave sin egen spilleliste, og få samlet lige nøjagtig de DIY-videoer du har brug for.
Jeg har samlet nogle af de YouTube-videoer vi bruger – eller har haft brug for – i 3 spillelister:

WEBSITES:

Om Gravelbikes og CANYON gravelbike:

Om e-MTB og TREK’s Powerfly

Generelt:

EN BOG!

“Reparation og vedligeholdelse af cykler” af Per Henrik Brask. Nyt Nordisk Forlag 2011.
Bogen findes også i en nyere udgave.
Rummer foto-illustreret DIY-gennemgang af de væsentligste ting på en cykel.




Cykelbøger – top 5

På mestrenes asfalt” af Niels Christian Jung & Reimer Bo Christensen. Lindhardt og Ringhof 2013.
En stor hyldest til cykel-motionssporten. Den er båret af stor glæde ved at cykle. “Cykling er den eneste sportsgren, hvor motionister kan kæmpe på samme scene som de professionelle”. Og de europæiske scener tager de rundt til: Mallorca, Piemonte, Toscana, Dolomitterne, Pyrenæerne, Nice, Ticino, Baskerlandet og Danmark. Og de interviewer alle slags repræsentanter for alle sider af cykelsporten: de professionelle, amatøren, mekanikeren, politikeren, etc.
En bog jeg bliver glad i låget af at læse.

“Bikefit. Optimal performance og nul skader” af Thomas Vestergaard Bundgaard & Lene Rode. Turbine 2018.
Rigtig mange af os der cykler, får på et tidspunkt problemer med bevægeapparatet. Dels af naturlige årsager – vi bliver ældre, og en del af os fortsætter med at cykle, når vi bliver rigtig gamle 🙂 Men vi får også smerter alskens steder, fordi vi ikke tilpasser udstyret til den krop vi nu engang har: korte & lange ben, brede og smalle bagdele, fødder og ankler, osv. Thomas Vstergaard Bundgaard er fysioterapeut, og han deler i denne bog ud af sin viden og erfaringer om tilpasningen af cyklen til kroppen. Hvordan skal man sidde? Har jeg den rigtige saddel? Hvad med styret? kan man gøre noget ved pedalerne? Kommer smerten i ryggen i virkeligheden fra pedalerne?
God håndbog.

“Den gule trøje i de høje bjerge” af Jørgen Leth. Gyldendal 2009. 3. reviderede udgave.
En beretning – personlig (!) – om Tour de France. Store og små historier fra en virkelig fan. Fra 1950′ erne og frem.

“Dagen og vejen. En rejse i cykelsæsonen” af Jakob Kristian Sørensen og Morten Okbo. Gyldendal 2014.
Fotograf og journalist følger de store cykelløb i en sæson. Vi er tilbage i 00′ erne, måske starten af 10’erne. Vi får alle de store cykelløb i den professionelle verden: Milano – San Remo, Flandern rundt, Giro D’Italia, Tour de France, Vuelta a Espania, VM i landevejscykling og Lombardiet rundt. Fremragende reportager, fremragende fotos.

“Sportsdirektøren” af Brian Holm & Tonny Vorm. People’s Press 2012.
Brian Holm fortæller om sin 2011-sæson som sportsdirektør for HTC-Highroad. Meget spændende indblik i den professionelle cykelverden. Brian Holm er – som vanligt – direkte og ligeud. Ingen floromvundethed her. Det er befriende. Og lærerigt. Hvordan udøver man ledelse i et omrejsende cykel-cirkus? Hvor rammerne for det arbejde der skal udføres, ofte er produceret af lokale arrangører. Det er ikke en verden jeg kender til. Og dog. Det jeg har beskæftiget mig med, er det omrejsende rock-& roll-cirkus, som jeg har mødt det som lokal arrangør på Roskilde Festivals scener, og på trods af, at det er en anden historie, er der paralleller.

Det var de 5.
Og så er der de andre:

” Fra et sted til et andet. Tour de France 2014″
Bestemt ikke Jørgen Leth’s bedste, men et godt eksempel på hans vinkling af Tour de France som en rejse gennem et kulturlandskab – det franske -, som vi kender det fra hans mangeårige TV-kommentator-virke.

“Sportshjerte” af Daniel Dencik. Gyldendal 2017.
Forfatterens år 2015 med nogle af de store cykelløb. Da den udkom i 2017 var den meget hypet. Mig fængede den aldrig .

Cykling – gode webshops Top 3

I 2020-21 har vi lært for alvor at sætte pris på gode webshops! Det gælder også alt hvad en cyklist har brug for. Nedenstående webshops anbefales.

cykelpartner.dk
De er ekstremt hurtige med varer de har på lager. Hvis jeg bestiller inden kl. 19.00 har jeg varen dagene efter ved aftensmadstid.
De har alt muligt “teknisk” grej til cyklen. Uanset om det er racer, mountainbike, gravelcykel eller …. – Kæder, gearhjul, klinger, pedaler, styrfittings, styrbånd, hjelme, lygter etc.
Deres søgefunktion er ikke god. Brug i stedet deres kategorier: Fx /Produkter /Cykling /Cykeltrøjer … /Cykeltrøjer med lange ærmer/ – Hvorefter du kan sortere efter pris m.m.
Og man kan få god vejledning når man ringer.
De har også en del beklædning – og tit et godt tilbud 🙂

bikester.dk
Er også en velassorteret webshop for “alt til cyklen”.
De er rigtig gode på alle mulige former for pakke-løsninger til tur-cyklisten: tasker både for & bag, og oppe & nede.
Både de klassiske løsninger med turtasker på bagagebærere: beklædning, telt, sovepose, kogegrej, skiftesko, regntøj m.m.
Men også pakkeløsninger til de mere lette rejsende på MTB og gravelbikes, hvor måden at pakke på har forandret sig en del de sidste år: tværgående taske på styret, 10 l i sadeltasken frit svævende over baghjulet, taske hængende under rammens overrør, plads til elektronisk navigation, etc.
Se for øvrigt eksempel på denne måde at pakke på her: bikepacking.com

ventouxbike.dk
Et dansk firma der først og fremmest producerer cykeltøj. I størrelser som danske mænd kan passe!  
“Produktsortimentet omfatter cykeltøj (cykelbukser, cykelhandsker, cykeltrøjer, cykeljakker osv), cykelsko, cykelhjelme, cykelbriller og diverse cykeltilbehør som flaskeholdere, cykelslanger m..m. ” (citeret fra deres webpeæsentation).
Og de er meget omhyggelige med de størrelsesguider, der er angivet ved de enkelte produkter. Jeg har sjældent måtte returnere noget, fordi et styk cykeltøj ikke passede mig ordentligt.

Og så de andre:

Amazon.de
Har rigtig mange ting til motions- og turcyklisten, men de er – i sammenligning med danske cykel-webshops – langsomme. Det tager glat væk en uge at få leveret en ordre. Desuden har Amazon over tid udviklet sig til, at være Amazon selv + et hav af forhandlere, der bruger Amazon-portalen som platform for handel. Ind i mellem gør det leveringen af varer helt uigennemskuelig.

cykelshoppen.dk
Ser velassorteret ud, men jeg har aldrig handlet der. Har fx. – i skrivende stund, april 21 – gode tilbud på cykeltøj fra Mavic (og det er tøj af en rigtig god kvalitet).

Autocamper 3

Der er ingen tvivl om at vi rigtig, rigtig, rigtig godt kunne lide at holde ferie på denne måde. Der var – også – plads til hunden. Vi havde to MTB-cykler hængende bagpå, så autocamperen bare kunne blive stående, hvor vi nu havde fundet plads til den (campingplads). Vi havde en markise og en grill – og lavede derfor al varm mad udenfor. Det var lige os :-). Pga. risikoen for corona-smitte var vi ikke nær så meget i byer, som vi normalt ville have været, men de gange vi kørte ind i byer, var det til at navigere med en autocamper i varevognsstørrelsen (5.95m). Det eneste vi virkelig skulle huske på var, at bilen var 3,10m høj (vi havde en autocamper med alkove over førerhuset).

Så, hvad koster en autocamper?
I Danmark er det latterlig dyrt, så det kan ikke komme på tale.
Hvad koster en camper så i Tyskland? Brugt. Egen import.

Eksempel:
Ovenfor afbildede model – en Fiat Chausson Flash 1 – kan købes brugt i Tyskland for ca. 125.000 kr. Den er så 8-10 år gammel og har kørt ca. 200.000 km. Den har formodentlig fungeret som udlejningsvogn (mange chauffører). En sådan bil kører på diesel, og kører ca. 10-11 km/l.
I DK skal man betale indregistreringsafgift. Et slag på tasken siger ca. 100.000 kr.
Grøn ejerafgift/vægtafgift lander på et sted mellem 6 og 8.000 kr. halvårligt, og så skal der også betales en (kasko-)forsikring.
Så inden bilen triller på danske landeveje, har jeg/vi brugt tæt på 250.000 kr.!
Og hvis vi efter 5 år gerne ville skille os af med den igen, ville vi formodentlig ikke kunne sælge en (på det tidspunkt) 15 år gammel bil for mere end 150.000 kr.!

Hvis A og jeg lejer en autocamper i Tyskland, en måned hvert år i de næste 5 år, så har vi brugt ca. 100.000 kr. Og det er nogle andre end os, der står med vedligeholdelsen af sådan et ferie-apparat.

Vi stiller os i køen af glade lejere 🙂

Autocamper 2

Leje af autocamper i Tyskland – nærmere bestemt Schleswig-Holsten.

1/
https://www.jgu.dk

Vi starter lige med en undtagelse nord for grænsen. Et dansk bud – Jægergårdens udlejning, 8983 Gjerlev (mellem Randers og Hadsund). Generelt er det vores erfaring, at dansk udlejning er 25-35% dyrere end en tilsvarende tysk udlejning.

2/
www.wohnmobile-harrislee.de

De har mange forskellige modeller, både til to personer, og familier af forskellige størrelser.

3/
www.auto-camp-rent.de

Et Flensborg-firma.
De har citycampers, “teilintegrierte” og alkovemodeller.

4/
www.wohnmobil-verleih-flensburg.de

Ikke så mange forskellige modeller, og i den lidt dyrere ende. 

5/
https:// wohnmobile-in-schleswig-holstein.de

Har kontor/udleveringssted syd for Kiel. Det var her vi endte med, at leje den ene af de to autocampere vi skulle bruge. Det var vigtigt for os, at den max var 6 m lang, og ikke kom over 3500 kg (kørekortet).
No-nonsens-en-mands-firma. Det var en helt ny bil. 5-6 mdr gammel, den havde kørt ca. 14.000 km. Dvs. bilen havde fortsat fabriksgaranti (Fiat). Ejeren køber 5-6 nye biler hvert forår, og sælger dem når sæsonen er overstået. Bilen var udstyret med det vi skulle bruge: gas, stole, campingbord, kemi-tablets til toilettet, rengøringsmidler og god mundtlig og skriftlig vejledning. Vi manglede en gas-grill, men den vi kunne leje for en (temmelig dyr) tillægs-pris.

6/
https://www.wohnmobile-schaich.de

Har også udleveringssted/kontor syd for Kiel. Her lejede den anden part af vores rejseselskab en autocamper. Med stor tilfredshed. En lidt ældre vogn, men absolut i orden.

7/
www.paulcamper.de

 Generelt i hele Tyskland, med mulighed for at søge på fx Flensborg, Hamborg eller Lübeck. Det er en formidlingsportal for private, der gerne vil leje deres personlige camper ud. Der er meget skrammel, men ind imellem også få gode ”Kastenwagen” (Citycampers).

Men det ER muligt at finde noget godt på denne portal.

8/
https://autovermietung.adac.de/wohnmobile/
Adac (= dansk FDM)

De formidler udlejning af autocampere, ejet af forskellige firmaer, overalt i Tyskland.

Autocamper 1

Det er lykkedes os at leje en autocamper i september 2020. 14 dage afsted – i Tyskland 🙂

Overnatning?

1/ Campingpladser
Medlemsskab af ACSI:
www.campingcard.dk
De har aftaler om fordelagtige off-season-priser overalt i Europa.

2/ Stellplätze für autocampers
Mindre parkeringssteder – ofte med vand, strøm, tøming af toilet- og brugsvandstank. Til en meget rimelig penge.

Mobilisten.de
www.mobilisten.de/index.php

Stellplatz.info
https://stellplatz.info

Reisemobil International
reisemobil-international.de

Wohnmobilstellplätze. Ein Blog von Labby
https://wohnmobilstellplaetze.wordpress.com/stellplatze-inland/

Alt om autocamperen
altomautocamperen.dk